Rebalancering i praksis – disciplin først, skat bagefter

11. feb. 2026

Rebalancering kræver faste regler

I teorien er rebalancering enkelt: man bringer porteføljen tilbage til sin ønskede fordeling.
I praksis er det svære ikke hvordan, men hvornår.

Uden faste regler risikerer rebalancering at glide fra disciplineret risikostyring over i mavefornemmelser og ad hoc-beslutninger.

Rebalancering skal ske efter regler, ikke efter humør.

Derfor bør enhver rebalanceringsstrategi starte med klare tærskler, fastlagt på forhånd.

Hvorfor små afvigelser sjældent er værd at handle på

I akademiske modeller rebalanceres der ofte ved meget små afvigelser.
I virkeligheden betyder det:

• hyppige handler
• flere realisationer
• og øgede friktioner

Det centrale spørgsmål er derfor:

Hvornår er en afvigelse stor nok til, at det realistisk kan betale sig at handle?

Tommelfingerregel 1: tænk i procentpoint – ikke procenter

En robust, disciplineret tilgang er at måle afvigelser i absolutte procentpoint.

Eksempel (mål: 60 % aktier / 40 % obligationer):

Mange langsigtede strategier bruger tærskler som:

• ±5 procentpoint (mere aktiv)
• ±10 procentpoint (lav handelsfrekvens)

Reglen er enkel, gennemsigtig og uafhængig af markedsstemning.

Tommelfingerregel 2: sammenlign forventet gevinst med sikker omkostning

Rebalancering reducerer risiko, men giver sjældent et stort merafkast i sig selv.
Derfor bør man altid stille et simpelt regnestykke op.

Eksempel

Antag:

• Portefølje: 1.000.000 kr.
• Målføring: 60/40
• Aktieandel er steget til 70 %
• Der skal sælges 100.000 kr. aktier for at rebalancere

Hvis salget udløser skat på fx 27 %, er omkostningen:

• 27.000 kr. i sikker, realiseret skat

For at rebalanceringen skal give positiv nettoeffekt, skal den:

• reducere fremtidige tab
• eller forbedre afkastet
• med mere end 27.000 kr. over tid

Ved små afvigelser er det statistisk sjældent.

Tommelfingerregel 3: jo større portefølje, desto større tærskel

Samme procentvise afvigelse betyder meget forskellige beløb afhængigt af porteføljens størrelse.

Jo større portefølje, desto større bør afvigelsen være, før rebalancering giver mening.

Tidsbaseret eller tærskelbaseret?

For at undgå intuition og følelser bør man vælge én klar model.

Model A: tidsbaseret

• fx én gang årligt
• uanset markedets udvikling

Fordel:

• enkel og forudsigelig

Ulempe:

• kan føre til unødvendige handler i stabile perioder

Model B: tærskelbaseret

• fx rebalancering først ved ±7 eller ±10 procentpoint

Fordel:

• færre handler
• bedre tilpasset virkelige friktioner

Ulempe:

• kræver løbende overvågning

Skat som friktion – ikke som strategi

Indtil nu har vi set på rebalancering uden at skelne mellem kontotyper.
Men i praksis er skat den vigtigste friktion.

Det betyder ikke, at rebalancering er forkert – men at:

• tærsklerne bør være større
• og reglerne mere selektive

Den bedste strategi før skat er ikke nødvendigvis den bedste efter skat.

Kan man realisere tab for at undgå skat ved rebalancering?

Spørgsmålet opstår naturligt:

Hvis jeg både har gevinster og tab i porteføljen – kan jeg så realisere tabene i forbindelse med rebalancering for at reducere skatten?

Svaret er: Ja, nogle gange. Men kun hvis bestemte betingelser er opfyldt.

Det afgørende er, om:

• tab og gevinster er skattemæssigt kompatible
• salgene også giver mening porteføljemæssigt

Tre dimensioner, der skal passe sammen

For at tab reelt kan neutralisere skat, skal tre ting være på plads:

1. Samme kontotype
2. Samme beskatningsform (lager vs. realisation)
3. Samme indkomsttype

Hvis blot én af disse ikke matcher, er modregningen ofte helt eller delvist illusorisk.

Aktiesparekonto (ASK)

Aktiesparekontoen er et skattemæssigt lukket system med lagerbeskatning.

Konsekvens:
ASK egner sig godt til disciplineret rebalancering, men tab her hjælper ingen andre steder.

Andre frie midler (almindeligt depot)

Her er kompleksiteten størst.

Pension

Pension er skattemæssigt enkelt, men fuldstændigt isoleret.

Hvornår giver det mening at bruge tab aktivt?

Det kan være rationelt, hvis begge disse betingelser er opfyldt:

1. Du ville alligevel reducere eller afvikle investeringen af strategiske grunde
2. Tab og gevinster er skattemæssigt af samme slags

Ellers risikerer man at lade skat styre porteføljen.

Konklusion: disciplin først, skat som justering

Rebalancering fungerer bedst, når:

• reglerne er fastlagt på forhånd
• tærsklerne er realistiske
• skat indregnes som friktion – ikke som drivkraft

Rebalancering er ikke et ritual.
Det er risikostyring.

Og i praksis virker det bedst, når disciplin og regnestykker går forud for skatteovervejelser.